Miniflis
Miniflis - hvem har prøvet det
Vi vil meget gerne høre fra andre der har prøvet at fyre med miniflis.
Indtil vi kan præsentere en test af miniflis, vil vi fortælle lidt om miniflis.
Alle stokeranlæg kan fyre med miniflis undtagen Pellex, Shell , Scotte og andre pillebrændere. Omrører er ikke nødvendig.
Miniflis er et 100% rent naturprodukt. Det indeholder hverken limrester, støv, sand eller andet skidt. Derfor kan brændværdien faktisk være lidt højere end de produkter der ikke er 100% rene.
Et kilo træ har den samme brændværdi uanset hvilken sort der er tale om. Derfor har et kilo træflis også samme brændværdi som et kilo træpiller. Miniflis fylder bare noget mere.
Miniflis fylder mere. Netop det at miniflis fylder noget mere, skal du være opmærksom på. Det optager selvfølgelig lidt mere lagerplads, men kan opbevares udendørs overdækket med en pressenning. Der skal også påfyldes oftere når man fyrer med miniflis.
Miniflis og indstillinger. Vigtigere er det at du skal sørge for at indstille dit stokerfyr til at fyre med miniflis. Da det fylder noget mere, skal du bruge mere fremføring af brændslet. Derudover skal der skrues ned for blæseren, da du ellers risikerer at den lette miniflis blæses ind i fyret og derved giver en dårlig udnyttelse.
Miniflis giver ingen slagger og kun lidt aske og er ovntørret.